Prostatkræft

Symptomer på prostatakræft

Forstørrelse af prostata er ikke kræft, men kræft i prostata kan give de samme symptomer. Hvis symptomerne udvikler sig over kortere tid, og især hvis de optræder i 40-50-årsalderen, kan de være tegn på kræft i prostata.

Mange ældre mænd oplever, at vandladningen gradvist ændrer sig. Prostata (blærehalskirtlen), der ligger under blæren, bliver større med alderen og trykker på urinrøret. 

Symptomer på godartet forstørrelse af prostata begynder som regel med, at man hyppigere skal af med vandet i dagens løb. Når man mærker vandladningstrangen, kan man ikke holde sig så længe som før. Der er heller ikke så meget kraft på strålen, når man tisser.

Gå til læge, hvis du oplever:

 

Blod i urinen

Blod i sæden

Aftagende eller manglende sædmængde

Blærebetændelse

Vedvarende smerter

Rejsningsbesvær

Slap stråle samt hyppig og natlig vandladning

Besvær med at komme i gang med at tisse

Ukontrollerbar vandladningstrang

De tre sidste punkter er almindelige symptomer hos ældre mænd, og oftest skyldes det godartet forstørrelse af prostata. Det er dog vigtigt at blive undersøgt, så lægen kan vurdere, om der er grund til at mistænke kræft i prostata.